Apple løfter sløret for ny iMac med 21,5” og 27” skærm

Tir, 20. Oktober 2009

I dag løftede Apple sløret for en helt ny iMac-serie med strålende, brede LED-skærme med baggrundsbelysning på 21,5” og 27” i et nyt design med glas fra kant til kant og et aluminiumskabinet helt uden samlinger. Den nye iMac-serie til priser fra 8.299 er den hidtil hurtigste med Intel Core 2 Duo-processorer med hastigheder fra 3,06 GHz samt Core i5- og i7 quad-core processorer, som giver op til dobbelt så stor ydeevne. Alle nye iMac-computere leveres med trådløst tastatur og den nye trådløse Magic Mouse, verdens første mus med Multi-Touch-teknologi. Læs mere: apple.com/dk/imac/